Konverteringer af bygninger væk fra gas og olie til enten individuelle varmepumper eller fjernvarme er en vigtig brik i den grønne omstilling. Men om valget falder på en individuel varmepumpe eller et kollektivt fjernvarmesystem kan have betydning for, hvilken elinfrastruktur der skal bygges.
I en analyse har tænketanken Grøn Energi i samarbejde med TREFOR gennemgået undersøgelser af el- og varmeforsyning med fokus på de samlede omkostninger. Der er undersøgt elementer som elbiler, typer af individuel opvarmning, valg af fjernvarme, grad af intelligens/digitalisering samt eksisterende og potentiel energiinfrastruktur.
Analysen viser, at fjernvarme i de valgte scenarier giver flere fordele for energisystemet end individuelle varmepumper.
Dansk Fjernvarme har det seneste år haft særligt fokus på den digitalisering fjernvarmeselskaberne i stigende grad gør brug af. Gennem workshops og undersøgelser af medlemmernes digitalisering og brug af data kan Dansk Fjernvarme i dag konstatere, at over to tredjedele af branchen er i fuld gang med omstillingen.
Digitaliseringen har typisk til formål at udnytte fjernaflæste varmemålere – ikke bare til afregning, men i høj grad til optimering af drift og administration for at yde en bedre kundeservice.
I dette inspirationskatalog, som er udarbejdet i samarbejde mellem Grøn Energi og Dansk Fjernvarme, vil vi gerne vise nogle eksempler på, hvordan dette gøres i praksis.
Grøn Energi har for Energistyrelsen udarbejdet en drejebog for fossilfri spidslast i fjernvarmesystemet. Formålet med drejebogen er at øge vidensgrundlaget omkring fossilfri spidslast i små og mellemstore fjernvarmeselskaber for at fremme udrulningen af de fossilfrie løsninger.
Drejebogen og det medfølgende beregningsark kan bruges som værktøjer i beslutningsprocessen for udfasning af fossile brændsler.
Drejebogen og beregningsprogrammet er udarbejdet for Energistyrelsen af Grøn Energi i samarbejde med fjernvarmebranchen og har ophæng i klimaaftale af 22. juni 2020 og dennes midler til understøttende tiltag vedrørende grøn fjernvarme.
Drejebogen er udarbejdet i 2022, og dette afspejles i tal og data, som er fra Energiproducenttællingen 2020 og Energistatistik 2020.
Analyse fra Grøn Energi, TVIS og Cowi konkluderer, at fjernvarme i høj grad kan bidrage til at gøre PtX til en succes i Danmark. Der er dog udfordringer, som rapporten kommer med løsningsforslag til.
Hvis elektrolyse og fjernvarme kobles sammen i PtX-projekter, kan omkostningen til produktionen af grøn brint reduceres betydeligt. Den forbedrede økonomi for brintproducenten kan bidrage til hurtigere etablering og større PtX-anlæg i Danmark.
Det er blandt resultaterne af analysen Power-to-X og fjernvarme, som fjernvarmens tænketank Grøn Energi står bag sammen med COWI og TVIS. Integration med fjernvarme betyder øget energieffektivitet og sektorintegration.
Fjernvarme kan leveres af et fjernvarmeværk, hvor varmeproduktionen er baseret udelukkende på el som brændsel. Herved kan fossil varmeproduktion fra blandt andet naturgas erstattes med grøn varme.
Dette er dog ikke uden visse risikoelementer samt konsekvenser for varmeprisen. Det 100 procent elbaserede fjernvarmeværk i analysen har 2 til 7 procent højere varmepris, afhængigt af fremtidige elpriser, sammenlignet med et alsidigt fjernvarmeværk, hvor der også anvendes biomasse.
Herved mindskes muligheden for en robust grøn omstilling. Herudover vil fjernvarmeværket have højere omkostninger til el-tilslutning, der er forbundet med stor usikkerhed.
Grøn Energi har foretaget en analyse af omkostninger til opladning af elbil for huse, som er opvarmet med henholdsvis fjernvarme og individuelle varmepumper. På grund af forskel i elafgiften koster det 3791 kr. mere om året at oplade elbilen, hvis man bor i huset med fjernvarme.
Analysen beskriver forskellen i elafgiften, og de konsekvenser det har for hastigheden og kvaliteten af den grønne omstilling i Danmark. Analysen afsluttes med forslag til, hvordan problemet kan løses.
Opvarmningen af Danmarks boliger skal være 100 procent CO2-neutral, og energien fra det stigende antal af vindmøller og solceller skal udnyttes og integreres bedst muligt. Det er dog langt fra lige meget, om elektrificeringen af boligerne kommer til at ske med individuel el-opvarmning eller som en del af et grønt fjernvarmesystem.
Denne analyse undersøger elektrificering af boligopvarmning ved henholdsvis fjernvarme, individuelle varmepumper og elvarme. Analysen har fokus på sæsonvariation og synergi med et elsystem karakteriseret ved elproduktion fra vindmøller og solceller. Desuden beskrives konsekvenser for den grønne omstilling.
En analyse fra COWI, bestilt af Dansk Fjernvarme, Fjernvarmeindustrien, Grøn Energi og DI Energi, spår gode udsigter for eksport af dansk fjernvarme og fjernkøling. Det veludbyggede hjemmemarked giver virksomhederne særlige kompetencer.
2.400 job og en vækst på over 60 procent i eksporten over de kommende år. Sådan ser de lyse fremtidsudsigter ud for salget af termostater, anlæg, rør og andre komponenter til fjernvarme og fjernkøling, ifølge en eksportanalyse fra COWI.
En elvarmepumpe baseret på udeluft kan med en lille merinvestering tilsluttes et fjernvarmeværks lagertank, hvor den kan køle bundlaget og producere varmt og koldt vand. Det kolde vand kan øge effektiviteten af en fliskedel eller et solvarmeanlæg, hvor sidstnævnte kan forbedre varmeproduktionen med 36 % og reducere varmeprisen for forbrugeren. Samtidig mindskes CO₂-udledningen.
Følsomhedsanalyser viser, at merinvesteringen er robust, særligt i kombination med et solvarmeanlæg, selvom effektiviteten afhænger af faktorer som elpriser og lagerstørrelse
Grøn Energi har offentliggjort analysen af fuldlasttimer for decentrale naturgasfyrede kraftvarmeenheder i 2019, hvor antallet af fuldlasttimer og elkapaciteten forblev uændret. Selvom elproduktionen er faldet markant de sidste 10 år, har kapaciteten stabilt været omkring 1250 MW.
På trods af tidligere bekymringer om fremtiden for disse enheder, forbliver de i drift, delvis fordi mange er afskrevet og kan bruges som reserve. I 2019 påvirkede rekordhøj vindproduktion elprisen negativt, mens lave naturgaspriser havde en positiv effekt på produktionen, hvilket resulterede i ca. 1100 fuldlasttimer.
De nuværende varmeprisstigninger i nogle fjernvarmeområder har skabt tvivl om fjernvarmens relevans i mindre områder og om det er muligt at optimere systemerne for at minimere stigningerne. En analyse af et mindre fjernvarmesystem med fokus på tekniske løsninger, som fortætning, reduktion af fremløbstemperatur, investering i nye produktionsenheder og renovering af ledningsnet, viser, hvordan varmeprisen kan påvirkes.
Selvom kortsigtet ledningsrenovering kan øge priserne, er det på lang sigt en fordel for at sikre lave priser og robusthed, især ved ophævelse af forbrugerbindinger.
De første store datacentre bygges nu i Danmark, men kun en lille del af deres overskudsvarme kan udnyttes til fjernvarme. COWI forudser, at der vil være seks store datacentre i 2030 med et overskudsvarmepotentiale på 2,5 TWh. Datacentrene placeres ofte langt fra fjernvarmeforbrugere, hvilket gør det dyrt at udnytte varmen. Eksempelvis viser beregninger fra Grøn Energi, at overskudsvarme fra nye datacentre ved Aabenraa er for dyr at udnytte. Derudover truer en foreslået overskudsvarmeafgift på 20,50 kr/GJ fra Skatteministeriet med at gøre projekterne økonomisk urealistiske.
Analysen undersøger, hvordan en sænkelse af elvarmeafgiften påvirker konkurrencen mellem opvarmningsteknologier, især mellem elradiatorer og luft/vand varmepumper. Afgiftssænkningen giver elradiatorer en konkurrencefordel, da de er billigere at anskaffe, mens varmepumperne er mere effektive. En elvarmeafgift på 15,5 øre/kWh gør varmepumper billigere end naturgas for standardhuse, men for energirenoverede huse bliver elradiatorer den billigste løsning.
Generelt er elradiatorer den mest økonomiske løsning for lavenergi-huse, da deres faste omkostninger er meget lave.
Analysen undersøger et standard kraftvarmeværk med naturgasmotor og kedel og effekten af den planlagte reduktion af elvarmeafgiften. Den vurderer varmeproduktionsprisen ved investering i en grundvandsdrevet varmepumpe og en fliskedel.
Analysen viser, at varmeproduktionsprisen for en varmepumpe ved de fastlagte reduktioner kun vil være lavere end for en fliskedel i 2019 og 2020, hvilket kræver den fulde reduktion af elvarmeafgiften for at forblive konkurrencedygtig.
Analysen undersøger konkurrenceforholdet mellem nyetableret fjernvarme og individuel opvarmning gennem beregninger fra et dansk eksempel. Den belyser de parametre, der påvirker priserne for begge systemer, samt hvordan varmebehovet påvirker priserne.
Resultaterne viser, at nyetableret fjernvarme er konkurrencedygtig i forhold til individuel opvarmning, både nuværende varmeforbrug og ved omstilling til lavenergi. Dette er særligt relevant for nyetablerede fjernvarmesystemer i udlandet og har betydning i et eksportperspektiv.